![\"\"](\"http:\/\/hangar03.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/02\/DSC_0461_v1-scaled.jpg\")
<\/a>\nDet er sjovt at se p\u00e5 fugle. Midt i morskaben er det sv\u00e6rt ikke at till\u00e6gge den enkelte fugl en eller anden form for karakter egenskab. Musvitterne er vimse og lette i det, ogs\u00e5 selv om scenen er minus grader og frisk vind. De virker altid muntre. Solsorten er en hidsig b\u00f8lle og egentlig lidt dum. F\u00e5r den \u00f8je p\u00e5 en artsf\u00e6lle, ryger den i fl\u00e6sket p\u00e5 vedkommende og glemmer alt om hvad den ellers var i gang med fx mad.
\nM\u00e5ger holder jeg meget af. De er beregnende, og glemmer ikke at det er mad, det drejer sig om. De hugger fra hinanden (og andre) og p\u00e5 trods af deres st\u00f8rrelse er de overordentlige beh\u00e6ndige. De laver som regel en observerende overflyvning f\u00f8rst.<\/p>\n
Hvis man har f\u00e5et kvalme af de naturfilm DR har k\u00f8bt, hvor det er underordnet, om det er sp\u00e6khuggere eller geparder eller mus, s\u00e5 skal der p\u00e5klistres en traumatisk familie historie fra menneskenes dysfunktionelle verden. Historie med ensomme unger, opofrende tapre m\u00f8dre og hvad ved jeg. Det er for meget. S\u00e5 er det rart og forn\u00f8jeligt at hygge sig med sine egne fugle. Ligesom levende musik giver en bedre oplevelse s\u00e5 er ens egne natur-iagttagelser mere berigende, selvom man ikke kan se ind i n\u00e6bbet eller \u00f8jet.<\/p>\n<\/a><\/p>\n