{"id":244,"date":"2018-03-07T09:40:43","date_gmt":"2018-03-07T09:40:43","guid":{"rendered":"http:\/\/hangar03.dk\/?p=244"},"modified":"2018-04-02T07:58:52","modified_gmt":"2018-04-02T07:58:52","slug":"kan-du-fa-tiden-til-at-ga","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hangar03.dk\/?p=244","title":{"rendered":"Kan du f\u00e5 tiden til at g\u00e5?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Kan tiden klare sig selv? Jeg stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let, fordi jeg er kommet i tvivl. Tidligere ville jeg med sindsro have sagt, at tiden klarer sig selv, at den er en underlig st\u00f8rrelse og i visse situationer, er den en hysterisk st\u00f8rrelse.<\/p>\n

Min tvivl stammer f\u00f8rst og fremmest fra et sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg har f\u00e5et stillet mange gange: “Kan du f\u00e5 tiden til at g\u00e5?”. Som sagt, det mener jeg da, at tiden klarer selv. At jeg ikke beh\u00f8ver p\u00e5tage mig det ansvar. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let stilles. Karakteristisk er det min status som ikke tilknyttet arbejdsmarkedet, der initierer sp\u00f8rgsm\u00e5let. M\u00e5ske ville det v\u00e6re klogere, at sp\u00f8rge personer med tilknytning til arbejdsmarkedet, om de f\u00e5r tiden til at g\u00e5. Eventuelt udvide sp\u00f8rgsm\u00e5let til, hvordan de b\u00e6rer sig ad?<\/p>\n

P\u00e5 den anden side er det da rart at blive tillagt ansvar og betydning. Dog, jeg vil ikke tage ansvar for tidens gang p\u00e5 mig, hvor smigrende det end end kunne v\u00e6re.<\/p>\n

Jeg aner ikke hvad tid er.<\/p>\n

Det var f\u00f8rst og fremmest kirken, som havde behov for tid, s\u00e5 (tide)b\u00f8nnerne kunne passes. Landbruget kunne klare sig med \u00e5rstiderne. Det var ikke nok for kirken. Den havde b\u00e5de brug for kalender og klokkeringning. S\u00e5 derfor sp\u00f8rger vi om, hvad klokken er?<\/p>\n

Tid er et personligt anliggende. S\u00e5 n\u00e5r sp\u00f8rgsm\u00e5let “kan du f\u00e5 tiden til at g\u00e5?” stilles, s\u00e5 ligger der meget mere i det. Der er tale om moral. Din tid er dit ansvar. Nu ikke noget med at sl\u00f8se tiden v\u00e6k. Der er nok en n\u00e6r forbindelse til dovenskab, som en af de syv d\u00f8dssynder. Sp\u00f8rgeren har den moralske ret og m\u00e5ske ligefrem forpligtigelse til, at kr\u00e6ve dig til ansvar for, hvordan du anvender din tid. En forpligtigelse som mange ikke har noget i mod at tage p\u00e5 sig. Og som s\u00e5 mange andre overgreb, sker det under d\u00e6kke af en bekymring. Det eneste rigtige svar er selvf\u00f8lgelig, at det ikke er en sag som rager sp\u00f8rgeren.<\/p>\n

Personlig er det sj\u00e6ldent, at jeg giver sp\u00f8rgeren det svar han fortjener.<\/p>\n

Det skyldes dels en form for konfliktskyhed, men ikke kun det. Ogs\u00e5 en fornemmelse af, at det er i orden at stille et s\u00e5 uforskammet personligt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Det ligger i kulturen.<\/p>\n

Omdrejningspunktet for samfundet er penge og arbejde. Og p\u00e5 en forunderlig m\u00e5de bliver tid blandet ind i det. “Tid er penge”. I virkeligheden er det penge, der er omdrejningspunktet, men det ligger for n\u00e6r ved en af de andre d\u00f8dssynder: gr\u00e5dighed. s\u00e5 i anst\u00e6ndighedens navn udn\u00e6vnes arbejde til den h\u00f8jeste dyd. Og bekvemt nok for den dydige, hersker der ingen klar forst\u00e5else af hvad arbejde er, alts\u00e5 bortset fra at det er aktiviteter den enkelte f\u00e5r penge for. Modsat er forn\u00f8jelse aktiviteter den enkelte betaler for.<\/p>\n

Tid bliver blandet ind i arbejde n\u00e5r der tales om arbejdsl\u00f8n. L\u00f8nnet arbejde har ikke s\u00e5 meget med fysisk eller psykisk aktivitet at g\u00f8re, som det har at g\u00f8re med tid, at den enkelte deponerer sin r\u00e5deret over egen tid\/tidsrum til andre mod betaling. N\u00e5r man arbejder for en arbejdsgiver, s\u00e5 har man den tid som arbejdsgiveren afs\u00e6tter – og s\u00e5 bliver det jo p\u00e5 sin vis hans opgave, at “f\u00e5 tiden til at g\u00e5”.<\/p>\n

Hvis man, som jeg, har tilbragt en stor del af sit liv under forhold, hvor andre dels bestemte hvilke opgaver man skal lave, hvilken kvalitet de skal have, og hvor lang tid opgaven m\u00e5 tage, s\u00e5 ligger der et fantastisk frihedsrum udenfor arbejdsrummet.<\/p>\n

Det allerf\u00f8rste man g\u00f8r, n\u00e5r man slipper fri, er at smide tiden v\u00e6k. Mange af de opgaver og aktiviteter arbejdet ellers har indeholdt er gode nok – ellers skulle man\/jeg nok have valgt noget andet. N\u00e5r tiden tr\u00e6kkes ud som parameter forbedres kvaliteten og tilfredsstillelsen.<\/p>\n

Som det n\u00e6ste opdager man, hvor definerende arbejdstiden er for resten af tiden. Projekter og aktiviteter\u00a0 bliver henlagt til weekender (og “fridage”) og kommer ogs\u00e5 her under pres for at blive n\u00e5et, inden arbejdstiden begynder igen. Det ender med, at “man lige s\u00e5 godt kunne ha’ v\u00e6ret p\u00e5 arbejde”.<\/p>\n

Jeg har ikke noget \u00f8nske om at f\u00e5 tiden til at g\u00e5 – og ej heller det modsatte. Jeg nyder tiden, som nogle gange forsvinder lynende hurtigt, hvor s\u00e5vel krop og sj\u00e6l er opslugt. Andre gange tr\u00e6kkes tiden f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt ud i absurditeter, som at vente (objektivt ganske kort tid) i en butiksk\u00f8. Jeg holder meget af tid og jeg hader generelt set tidsstyring og tidsregnskab.<\/p>\n

Og jeg har det som Broby-Johansen, der om “fritid” sagde nogenlunde s\u00e5ledes: “fritid, hvilken meningsl\u00f8shed at forestille sig fri for tid”.<\/p>\n

(jeg vil m\u00e5ske forts\u00e6ttet med at skrive om tid. En gang – hvis jeg f\u00e5r tid.)<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Kan tiden klare sig selv? Jeg stiller sp\u00f8rgsm\u00e5let, fordi jeg er kommet i tvivl. Tidligere ville jeg med sindsro have sagt, at tiden klarer sig selv, at den er en underlig st\u00f8rrelse og i visse situationer, er den en hysterisk st\u00f8rrelse. Min tvivl stammer f\u00f8rst og fremmest fra et sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg har f\u00e5et stillet […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-244","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/244","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=244"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/244\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":345,"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/244\/revisions\/345"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=244"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=244"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/hangar03.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=244"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}