{"id":614,"date":"2018-11-25T10:19:57","date_gmt":"2018-11-25T09:19:57","guid":{"rendered":"http:\/\/hangar03.dk\/?p=614"},"modified":"2018-11-25T10:28:04","modified_gmt":"2018-11-25T09:28:04","slug":"klart-eller-diset","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/hangar03.dk\/?p=614","title":{"rendered":"Klart eller diset"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/a><\/p>\n

Klar tekst er tekst som er skrevet lige ud ad landevejen og kan l\u00e6ses umiddelbart. I mods\u00e6tning til tekst skrevet i kode. Jamen det er da ganske forst\u00e5eligt – eller hvad? Tjah for det f\u00f8rste s\u00e5 skal man alts\u00e5 kunne forst\u00e5 sproget. Klar tekst p\u00e5 engelsk er ikke klar tekst for en dansker. Det er en ting. Klar tekst fordrer et sprogkendskab. Selv med alle foruds\u00e6tninger i orden er klar tekst ikke klar tekst. Det er bare den tekst som er skrevet, den har ikke n\u00f8dvendigvis ret meget med virkeligheden at g\u00f8re, lige som den ikke n\u00f8dvendigvis har ret megen sammenh\u00e6ng med det, som skribenten gerne vil udtrykke. Han skriver kun det han kan, og ikke det han vil.<\/p>\n

Enhver som har fors\u00f8gt sig, ved – har oplevet – hvor umuligt det er at finde de rigtige ord og de rigtige s\u00e6tninger, som lige rammer. En gang l\u00e6ste jeg at Heidegger skrev, at han kr\u00f8b i ly bag ordene. De rejser sig som et beskyttelses-bolv\u00e6rk for subjektet. I forbindelse med skriftlige eksamensopgaver synes jeg, at jeg forst\u00e5r, hvad han mener. Ord og formuleringer skal helst v\u00e6re uangribelige, og n\u00e5r man er under uddannelse og skal bed\u00f8mmes, s\u00e5 er det vel rimeligt at fors\u00f8ge sig med noget beskyttelse, hvad enten det resultere i masser af “formodentlig”, “m\u00e5ske” o.l., eller reulterer i en (selv)censur hvor ens egen reelle mening undertrykkes.<\/p>\n

Det ender i noget andet end “klar tekst”, nemlig en forbeholden tekst. Den bliver ulden, uklar eller t\u00e5get, diset.<\/p>\n

Jeg beundrer forfattere som kan skrive “klar tekst” for de findes, og nogle af forfatterne kan g\u00f8re det p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de at s\u00e6tningerne ovenik\u00f8bet er en fryd at l\u00e6se. Og for mig er det ligegyldigt, om det er faglitteratur eller sk\u00f8nlitteratur. Med mine begr\u00e6nsninger er jeg tit ikke i stand til at afg\u00f8re om det er overs\u00e6tteren, der er hvinende dygtig, men jeg forestiller mig ikke at en dygtig overs\u00e6tter kan f\u00e5 noget godt ud af et d\u00e5rligt forl\u00e6g. Og jeg ved, at en d\u00e5rlig overs\u00e6tter kan \u00f8del\u00e6gge det bedste forl\u00e6g.<\/p>\n

Min blog handler om tekst og foto. Det st\u00e5r der. Og det er mit alibi for at skrive om tekst. (et lille ord-bolv\u00e6rk). Tekst er forunderlig. Tekst er ufattelig.<\/p>\n

“Et billede siger mere end tusind ord”. “Show it – don’t tell it”. Begge udsagn har jeg tilsluttet mig i mange \u00e5r. Det er forbi nu. Jeg har set masser af billeder, som ikke betyder et hak. Og jeg har l\u00e6st tekster, som har fyldt mit sind med betydning. Og det er sj\u00e6ldent tekster af “show-it” karakteren. M\u00e5ske tv\u00e6rtimod.<\/p>\n

Som fotograf arbejder jeg med skarphed. Det har jeg altid gjort og k\u00f8bt ind efter. N\u00e5r jeg s\u00e5 har konstateret at objektivet har den forn\u00f8dne skaphed, s\u00e5 bliver skarpheden mindre betydningsfuld. Det er ikke altid at et motiv formidler sin betydning ved total lyss\u00e6tning og skarphed, kontrast og farvem\u00e6tning. Jeg g\u00e6tter p\u00e5, at det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for en forfatter. N\u00e5r han\/hun en gang har konstateret sin form\u00e5en til at udtrykke sig klart og utvetydigt, s\u00e5 opst\u00e5r der et behov for at formidle det mere uvisse og dunkle. Jeg er fascineret af sammenh\u00e6ngen mellem tekst og billeder.<\/p>\n

Jeg l\u00e6ser for f\u00e5 digte. Det er m\u00e6rkeligt for jeg ved hvor stor en oplevelse et digt kan give.<\/p>\n

Jeg ser mange billeder (fotos) og det er jeg glad for. Alligevel t\u00e6nker jeg tit, at det er m\u00e6rkeligt s\u00e5 f\u00e5 der s\u00e6tter sig i mit sind.<\/p>\n

Der er et s\u00e6rligt underligt forhold mellem tekst og billede, nemlig n\u00e5r et billede gives en titel. Jeg har diskuteret det med (kunst)malere et par gange. En maler fortalte mig, at han ikke havde lyst til at give sine v\u00e6rker en titel, men hans gallerist \u00f8nskede det, fordi titlen gjorde det nemmere at s\u00e6lge. K\u00f8beren fik lidt mere sikkerhed n\u00e5r kunstneren havde deklareret meningen (var antagelsen). Alts\u00e5 udover titler som “v\u00e6rk 21”.<\/p>\n

Der findes v\u00e6rker, jeg har sv\u00e6rt ved at forestille mig uden en titel: Guernica af Picasso, Den lange rejse af Jorn, bare for at n\u00e6vne et par.<\/p>\n

Fotografen Henri Cartier-Bresson gav sine billeder en sted-betegnelse, f.eks. Place de l’Europe. Gare Saint Lazare, der er titlen p\u00e5 et af hans mest ber\u00f8mte fotos, der viser en mand som springer over en vandpyt. Titlen er da ikke urelevant og den tilf\u00f8rer et element til billedet. Alligevel t\u00e6nker jeg at billedet kunne klare sig fint alene, uden at beskueren har titlen at l\u00e6ne sig op ad.<\/p>\n

B\u00e5de tekst og foto ses p\u00e5 en sk\u00e6rm. B\u00e5de tekst og foto kan jeg bedst lide i en bog. P\u00e5 tryk. P\u00e5 print. De billeder som jeg bedst kan lide er fra tiden med analog foto. Det er i h\u00f8j grad sort hvid foto. Selv arbejder jeg digitalt med meget sj\u00e6ldne print. Redigering er konservativ. Jeg laver ikke noget som ikke kunne forg\u00e5 i et analogt m\u00f8rkekammer. Der findes fremragende fotoshoppede billeder, og for mig er der ikke s\u00e6rlig forskel p\u00e5 om man opn\u00e5r resultaterne ved opstilling eller redigering. For min skyld m\u00e5 man g\u00f8re personer tykke,tynde eller hvad man kan finde p\u00e5. Det er bare ikke min metode.<\/p>\n

Hvor god er den sk\u00e6rm et billede eller en tekst pr\u00e6senteres p\u00e5? Det har hverken fotografen eller forfatteren indflydelse p\u00e5. Der er meget stor forskel p\u00e5 en smartphone-sk\u00e6rm og en desktop sk\u00e6rm. Der er stor forskel p\u00e5 tekst fonte, st\u00f8rrelse og v\u00e6gt. Det taler for den analoge pr\u00e6sentation som print\/tryk. Ogs\u00e5 her er der forskel i materialet og man kan blive ved og ved. I bund og grund er det en “never-ending story”. P\u00e5 Bornholm s\u00e5 jeg helleristninger og det var b\u00e5de billede og tekst i sten n\u00e6rmest uforg\u00e6ngeligt og pr\u00e6senteret i det lys, der nu en gang var tilstede. Endelig en form for konsekvent pr\u00e6sentation, og hvad g\u00f8r jeg – jo, begynder at fotografere.<\/p>\n

Det afg\u00f8rende er at hverken billede eller tekst er virkelighed. Heri ligger ikke en dom om, at billeder eller tekster er ringere end virkeligheden.<\/p>\n

Fra Sneum sluse, klik p\u00e5 billeder for pr\u00e6sentation.<\/p>\n