(klik på billederne)

Som regel befinder jeg mig godt i efteråret. Det er nemt at føle sig hjemme. Ting og steder man har oplevet før begynder at ændre sig på en måde, som virker beroligende. Det er nærliggende at beskrive det som forfald, men ikke på den måde en bygning forfalder for at gå til grunde. I efteråret er forfaldet vejen til en opståen. Altså først når forfaldet har fået lov til at virke.

Naturen har ikke noget efterår – naturen er bare natur

Det er noget som sker inde i hovedet. Det er det hele: efteråret er bare noget, som nogle mennesker har fundet på for bedre at kunne snakke om jordens kredsløb om solen. Tidligere havde man sommer og vinter som en opdeling, og endnu tidligere har man formentlig kun haft hele året. Om man så lod året begynde i vinterens mørke eller i sommerens lyshed.

Jorden kredsløb manifestere sig i en cyklus af liv, vokseværk og henfald.

I modsætning til foråret der kan virke noget hektisk, så er efteråret en rolig tid. En storm eller næsten storm et par dage og så ro på igen. Der bliver færre lyse timer og temperaturen falder. I foråret er det hektisk, hele tiden skyder der noget nyt op og frem. Man bliver lidt urolig og spændt. Og er måske lidt usikker på om man kan følge med. Adskillige folk med græsplæne giver op og installerer en mekanisk afgræsser.

I en skov er der træer med grene og blade og når bladene så begynder at falde af, er der langt bedre mulighed, for at se hvad der rør sig. Mest småfugle som i forbløffende grad ligner blade. Man kan filosofere over hvor mange, eller navnlig hvor få, træer der skal til, for at man kan kalde det en skov. For mig skal det bare være sådan, at der er træer hele vejen rundt. Når bladene så er væk, så skal der flere træer til. Det er kke så godt hvis træerne er alt for ordnede, hvis de står i række og geled, så ligner det for meget en plantage eller en juletræsmark. Vildnis er et godt ord – og det er der eddermame ikke ret meget af.

Det sker alt sammen i hovedet, men det er i kroppen det mærkes. Når mørket falder på så er det i mol, lyset er væk og skyerne forhindre månen i at trænge igennem. Det kan mærkes helt ind i knoglerne. Efterår er alvor.