Riv ned – byg op

Opdatering (links virker når blogposten er åben):
20. juni
25. juni
28. juni
nogle dage senere
7. juli mv.
12. juli
16. juli
21. juli
Der skulle ikke tænkes
Tag kommentar
Det er blevet september
Noget helt andet

I de seneste to uger har den stået på nedrivning og genetablering af et nyt vindfang. Kort sagt jeg er i bygge-mode. Det handler om at rive det meste af et vindfang ned og så opbygge med nye vægge og nyt tag, men uden at ødelægge elinstallationer.

 

Jeg har glædet mig til at komme i gang og egentlig ville jeg være begyndt for et par måneder siden. Men nu blev det med start i nærmest hedebølge. Min ide var at tage den med ro og sådan bare gå til og fra arbejdet. Det blev der ikke meget af. Det var med at komme i gang om morgenen inden varmen slog i gennem og så igen hen under aften. Og da temperaturen faldt, så var taget pillet af, og jeg gik hele tiden med nervøsitet for om der kommer regn. Så det rolige og hyggelige blev afløst af, at der hele tiden var nogle ting, som det vil være smart at få færdig (så der i det mindste kan smides en presenning over). Read more “Riv ned – byg op”

Urne nedsættelse

Min mor Agnes døde for 6 uger siden, og for et par dage siden satte jeg sammen med min datter urnen i jorden. Det var en god oplevelse. Og det var en mere indholdsrig oplevelse end jeg havde forventet – til den gode side. Der var gået en del tid med mange praktiske gøremål, advokat, bedemand, kirkegårdsadministration, boligadministration, spisested, synsmand, skifteret etc.. Stort set har det været en god kontakt, undtagelser er kirkegårdsadministration og skifteret. Og så er der en oplevelse af, at der er mange, som gerne vil have del i hvad, der måtte være af penge. Det er dyrt at dø i Danmark, for nu at genbruge Len Deightons titel ”Det er dyrt at dø i Paris”. Read more “Urne nedsættelse”