(klik på billederne)
Vandrikse. I første omgang tænkte jeg, at det sikkert er en eller anden dims til et blandingsbatteri. Men den venlige fuglekyndige mand, som kiggede på mit kameras display, forklarede, at det er navnet på den fugl, jeg havde spurgt om han kunne identificere.
Sikke et navn. Og den lille vade/svømmefugl blev pludselig betydningsfuld for mig. Omvendt var min oplevelse med en havørn. Der er navnet lige ud ad landevejen, og det var først da jeg så en, at det gik op for mig hvor fantastisk den er.
Der er osse sølvhejren. Den er bare det, som navnet siger, og som gør, at den ikke er en almindelig hejre. Der er ingen modsætning mellem fremtræden og navn. Det gør den lidt kedelig (undskyld), den er bare pæn, smuk.
Detaljer er vigtige, og det er navne åbenbart osse. Man får godt nok meget forærende.
Hvis man er præcis, så forventes det at detaljerne er med. Også de detaljer, som djævelen efter sigende, findes i. Det gælder selvfølgelig ikke hvis ordet “præcis” bruges i et replikskifte. Her er funktionen at lukke munden på den anden uden argumentation, således man selv kan komme til. Og det er effektivt – selv om det ikke har en skid med præcision at gøre.
Det er ikke så tit jeg er præcis, jeg er mere sådan omtrent. Hvis jeg var præcis, er jeg jo bare en kopi. Men jeg kan godt lide detaljer, bare de ikke overtager hele billedet (i metaforisk forstand).
Måske er det sådan, at “sådan omtrent” i alle (de fleste) tilfælde er en mere dækkende formulering. Det problematiske ved begrebet “præcis” er, at ordet har en skalpelagtig tone, der virker forførende overbevisende. Jeg bryder mig ikke om at bruge ordet “præcis” og viger uden om.
Hvis man vil se forskellen på “præcis” og “sådan omtrent” i min opfattelse, så er det bare at se forskellen på håndtegnede tegnefilm og computer (ai) animerede “tegne”film.
Der er lp’er og cd’er og bøger med dusinvis af år på bagen, som jeg med glæde kan lytte til og læse i. Det mærkelige – og for mig interessante – er, at det ikke er genkendelsen jeg falder for, men det nye, jeg finder i både de gamle bøger og lp’er. Det er en forståelse, som ikke var der tidligere. Det er vel det, man forstår ved kvalitet. Og den kvalitet indeholder ofte en rigdom af detaljer, som jeg kan forholde mig til og nyde, fordi jeg kender helheden.
Og det er sjovt.