Der er sikkert mennesker for hvem det at købe et hus er en almindelig foreteelse. Det gælder ikke for mig.
Det er en mærkelig fornemmelse at have købt et hus – og en grund ikke at forglemme.
Nå, det er – var – så det, altså.
Nu er huset så købt ved hjælp af en række digitale symboler, som blandt andet betyder at jeg ikke har brug for den underskrift, jeg i min ungdom brugte timer på at udvikle. Lidt tamt med sådan en procedure via nem-id. Det er jo ikke sådan man ser statsmænd indgå aftaler, næh nej, der er det med fyldepen og hele molevitten.