Det er kyndelmisse, altså den anden februar. Det er mit første besøg i hytten på Helgenæs i år.
Det er en mental foranstaltning, for at se om der er sket noget i løbet af vinteren. Det er der. Muldvarpene har holdt fest, men ellers er der ikke noget. Rart.
En kold og småvåd dag, en grads varme og en fem seks sekundmeter vind fra øst. Det er lidt mistrøstigt. Kunne se en lystfisker ti meter ude i vand til det øverste af lårene. Ser meget koldt ud. Jeg har ikke en gang lyst til en lille gåtur ved stranden. Har heldigvis the og madbrød med. Det er utrolig, som det kan få humøret op. Read more “Kyndelmisse 2019”


