December ultimo er et tidspunkt hvor jeg har glemt maj ultimo (fra min have).

Det er tit en behagelighed at gå ned til en havn, hvor man nu er. I hvert fald kan jeg godt lide det. Der er stor forskel på havne, om det er transport, fiskeri eller passagerer, der er formålet. For slet ikke at tale om deciderede lystbåde havne, omdøbt til marinaer.

Siden år 2000 er en ny dimension kommet ind: Indhegnede havne der som en kommunal forvaltning gør alt for at holde mennesker på afstand.

Esbjerg Havn er ingen behagelighed. Her handler det om om kæmpe transporter af vindmølle moduler, tårne, hatte og vinger etc. En møllehat er på størrelse med et parcelhus. Det er borerigge, der skal repareres. Det er container-lastbiler og store arealer med stabler af containere op over 10 meters højde. Der er ikke så meget at se, alt er hegnet ind og kun hist og pist er der et “ejendomsmægler-kig” til vandet. Det meste befinder sig bag terror-hegn. Det kræver lokalkendskab og energi at få fornøjelse ud af en tur her.

Rudkøbing på Langeland har en anden type havn, først og fremmest åben og meget mindre. Og så er det en havn med en vis ro på trods af havnens aktiviteter. Jeg gætter på at havnen er langt ældre end Esbjerg Havn, der er fra tiden efter 1864.

Read more “Lidt om havne og Langeland”