Hus i Bagenkop (2)

Der er sikkert mennesker for hvem det at købe et hus er en almindelig foreteelse. Det gælder ikke for mig.

Det er en mærkelig fornemmelse at have købt et hus – og en grund ikke at forglemme.

Nå, det er – var – så det, altså.

Nu er huset så købt ved hjælp af en række digitale symboler, som blandt andet betyder at jeg ikke har brug for den underskrift, jeg i min ungdom brugte timer på at udvikle. Lidt tamt med sådan en procedure via nem-id. Det er jo ikke sådan man ser statsmænd indgå aftaler, næh nej, der er det med fyldepen og hele molevitten.

Vi har boet tre uger i huset i streg og er på den måde begyndt at få en fornemmelse af huset og grunden. Der er meget at gøre og forholde sig til, masser af rengøring og masser af oprydning og nedklipning på grunden. Og det minder i høj grad om det jeg også laver i Esbjerg. Det er i orden.

En af tankerne bag huskøb i Bagenop var at komme på afstand af Vestjyllands evige blæsevejr (fra vest). Blæst slipper man ikke for. Det kan også  blæse fra sydvest og vest i Bagenkop, så man næsten føler sig hensat til Blåvands Huk. Huset ligger i læ så ok med det, og vinden taber da osse lidt af pusten inden den når til Langeland, men der er godt nok meget frit hav sydøst, syd, sydvest og vest. Det er vel kendetegnende for en ø, at der er hav. Det finder vi nok ud af.

Der er tonsvis af natur af den blødere slags og masser af fugle og dyreliv. Et par havørne en dag og to enkelte to andre dage. En rågekoloni 6-800 meter væk er til at holde ud og næsten være glad for – og så er der fugle i massevis. Det var midt i træksæsonen.

Vi overtog et par cykler fra den tidligere ejer og med god brug af WD-40, olie og gode ord og lidt håndkraft så er de funktionsdygtige. Har endnu ikke bevæget mig særlig langt. Hovedvejen er absolut ikke cykelegnet. De små sideveje virker ok, og stierne rundt omkring ligeså.

Skik følge eller land fly, og det vil jeg anstrenge mig for. Jeg har en tendens til at trække ud til højre og give plads, når jeg på en af de små sideveje møder en modkørende. Og det holder jo ikke – man kunne jo tro jeg var tysker.

Her er lidt billeder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *