Den 5. og 6. april tog jeg over til Helgenæs, hvor jeg har en lille meget primitiv hytte. Lidt spændt på hvordan det hele så ud efter vinteren. Det så ganske godt ud. Vejret var blandet: ankomst i regn og senere kuling fra vest og så dagen efter klar himmel og aftagende vind. Trænede lidt forsøg med at fotografere måger.
Der var en del oprydning og navnlig slyngplanter i træer og buske trængte til en omgang. Det er meget rart at gå omkring på grunden, som ligger oppe på en skrænt med udsigt over Begtrup vig. Man tusser barer rundt og laver det som nu skal laves, og når man ser op så er der fuld udsigt. En gang i mellem tager det pusten fra en.
Over middag tog jeg på min sædvanlige tur til Ebeltoft. Der er blevet lavet en skulptur nede på havnearealet. Skulpturen hedder “På tværs af tiden”. En ferielejlighedsbesidder fra Århus og jeg forsøgte at få titlen til at give mening – det gik ikke så godt. Jeg kan nu meget godt lide skulpturen..









