Håbet er ude.

I tørken har mange af mine planter buske og træer haft det hårdt. Nogle er gået ud, nogle må jeg vente til foråret og se hvad der er sket, og andre har jeg vandet.

Det med at vande var en mærkelig oplevelse. Jeg kom for sent i gang. Bladene var smidt og kun tørre pinde stak op. Jeg tænkte at nu vander jeg i 10 dage en gang enten morgen eller aften. Og – oh mirakel – der kom nye skud.

Overskriften “Håbet er ude” er inspireret eller stjålet fra en artikel af Signe Wennerberg i nettidsskriftet POV. Her var pointen, at man ikke skal være inde, når alt håb er ude. Og lige siden har jeg syntes det var et smart udtryk, og mere end det. Et udtryk med sandhed. Vejret er værre når man sidder inde og kigger på det, end når man er ude i det. Og når man sidder inde og hører radio og får stort set alle elendigheder remset op så den nærmeste reaktion er at gå i seng og trække dynen op, så behøver man bare bevæge sig ud og alt ændrer sig. Håbet er ude. Håbet er i det fri.

Der kom en kuling og nogle timers regn forbi. Efter tre måneders tørke, sol og svag vind så føltes det ganske rart. Når man bor på vestkysten så er vind noget man er vant til, men ikke noget man tager let på. Det var dog en helt almindelig kuling. Så et par dage efter og med et par byger mere begynder græsset at se grønt ud.

Tænk at være så heldig, at vandet lige rammer mig. Så gik der et par dage mere og der er kommet mere regn. Nu kan jeg tage sådan et billede.