Østers

Egentlig har jeg ikke  noget særligt til overs for østers. Den eneste undtagelse er “Secret Oyster” en musikgruppe fra halvfjerdserne med bl.a. Karsten Vogel.

Alligevel så studser jeg over artikler om invasion af Stillehavsøster i Vadehavet. Og her sidst, på en tur til Limfjordsøen Venø, kan jeg konstatere at her osse er Stillehavsøsters. Er det slemt eller ligegyldigt? Jeg ved det ikke. Der sker så mange ændringer i naturen, at det ikke er til at følge med.

Der er mange som tager på østers-safari. Det går vist nok ud på, at man tager vaders på og går ud på østersbanker og samler østers op. Det har jeg ikke prøvet. Det nærmeste jeg kommer er at samle blåmuslinger, koge dem og spise dem med stor fornøjelse. Østers har jeg smagt en gang på en restaurent i Bruxelles, og det var i bedste fald en ligegyldig oplevelse. I hvert fald var det ikke pengene værd. Det var meget populært og det var kun fordi de andre i selskabet bestilte østers, at jeg var med på det.

Da jeg nu en gang var på Venø, og vi snakkede om østers tog jeg et par skaller med og tog et par billeder. Det er ikke østersen som sådan der fangede mit øje, men det som havde taget bo eller ladet sig indkorporere i skallerne.

Venø er en dejlig ø.