Hver gang jeg er til et arrangement, glæder og undrer jeg mig over hvor godt det er. Førnøjelsen ved at opleve noget mens det sker og se, føle, høre mens det foregår direkte er herlig. Det er umiddelbar sansning i modssætning til fjernsyn og andre skærm-oplevelser.
I tre dage var der Danmarksmesterskaber i atletik på Esbjerg atletikstadion. Det er et klassisk atletikstadion med en lidt slidt tartanbane, som i dagens anledning har fået nymalet banestriberne og start- og målmarkeringer. Som tilskuer er man helt tæt på – og der er knap nok flere tilskuere end der er udøvere. Det er venner og famile, nuværende og forhenværende udøvere og så enkelte tilfældige, der måske havde regnet med at se cricket-match og i stedet er kommet til atletik.
Stemningen er venlig blandt publikum. Man er taknemlig for præstationerne. Respektfuld overfor udøverne og lidt (ikke for meget) medlidende overfor kiksene.
Som tilskuer må man undvære billeder af tårer/forbitrelse/jubel i storformat. Gad vist om der er nogen som savner det.
Jeg vadede rundt med mit kamera og forsøgte mig som sportsfotograf. Det er fand’me svært. I kvindernes 5000 meter begyndte det at regne solidt. Det ændrede hele scenen, og da der ikke kom andet end den ene byge var det billigt sluppet syntes alle. Det kan DMI takkes for. De havde meldt skybrud hele søndag eftermiddag, og på den måde bidrog DMI også til den gode stemning.
Tre dage med oplevelser uden filter, uden slowmotion, ren nydelse.











Hej Klaus, jeg har været der et gange. Min svigersøn er idrætslærer på EG, så jeg har været rundt med familien, som alle er aktive.
Hej Lisbet. Tak for kommentar. Næste gang du er på Esbjerg-kanten så giv et prej, så gi’r jeg en kop et ellerandet.
Atletik DM er en nydelse, sidste gang jeg var tilskuer var i Odense for 10 år siden, jeg har været til flere af slagsen, tildels min egen løbeinteresse uden dog at deltage, dels min indflydelse på 3000 m. forhindringsløber Mads V. Madsen og flere andre. Og jeg har da også været lærer på Idrætshøjskolen i Aarhus og på Idrætsdaghøjskolen i en årrække. Og netop i år har vi 50-års jubilæum på Idrætsskolen i Vejle, som den hed. I 70’erne var der til store stævner og mange tilskuere til DM i Århus, men det er åbenbart en saga. Men dine livagtige fotos er interessante og trods den svære disciplin lykkes det fornemt og dejlig beskrivelse af flegmaen ved Atletik DM.
Hej Jes. Tak for kommentar. Sjovt du nævner Idrætshøjskolen i Vejle, da jeg svømmede var vi ret ofte i træningslejr der.
Fantastiske billeder Klaus
Hej Kurt. Tak for kommentar
Atletik er bare super – husker du, da vi sprang højdespring på gymnasiet: Saksespring eller væltespring – over 1,70 og direkte ned på ryggen mellem to tynde skumpuder. Shit, vi var seje. Fed side du har her. Hilsen fra biltyven.
Ja nu du skriver der Per, så mindes jeg nogle temmelig halsbrækkende og mærkvædige højdespring. Tak for kommentar