Januar er årets første måned. Den er et stop punkt i en cirkulær opfattelse af tidens gang. Ellers er det bare en måned med mørke, lave temperaturer og blæsevejr. Det er osse en måned med tåge, lav sol og lange skygger.
I sammenhæng med at dagenes lyse timer forøges, først langsomt og så hurtigere og hurtigere, begynder man – jeg – at se fremad og lodde stemningen. Helt bogstaveligt som et strengeinstrument, hvordan er jeg stemt? Godt og harmonisk.
Januar er afgørelsernes måned. Det er den mest hypede måned. Der er nytårsforsætter og optimisme. Der er håb om vendepunkter og mirakler. Der er som man glemmer, at det har været januar før, og at det bliver januar igen. Maj er sød og mild, januar er regn og slud og tilløb til februars kulde.
Det er beroligende at vide, at i januar er man kommet igennem et helt år. Ganske vist er man hver dag, hvert minut, kommet igenem et år, men det er kun i januar, at man tænker over det.
Se fremad og læg tingene bag, som om man var finanssvindler. Måske er det politikernes og finanssektorens kyniske undskyldninger, som kan glæde sig mest over et helt nyt år. Et helt nyt år som de kan forråde, udnytte, misbruge: ”jamen det var sidste år”, og ”vi har jo sagt at vi var kede af det vi gjorde – nu må vi alle se fremad”.
Der kommer også frost og sikkert også isdøgn. Der er noget særligt ved et helt døgn hvor temperaturen konstant er under nul. Det er ikke muligt at komme i jorden, i hvert fald ikke efter et par dage/døgn med frost. Et sædeles håndgribeligt nulpunkt. Herfra kan man kun vente. Det er også en del af charmen ved januar. Jeg venter. Og mens jeg venter, lægger jeg den finansielle sektors latterlige ”det er vi kede af” bag mig – jeg glemmer ikke, og stille og roligt vil jeg se fremad i min verden. Den virkelige verden hvor løfter stadig har værdi, hvor regnvejr og solskin er uberegnelige størrelser og derfor gaver.
Mit billede til denne lille januartekst er et ”øjeglas”, sikkert firs år gammelt og brugt til at skylle øjet med. Min bror og jeg brugte det til at skylle øjne med efter svømmetræning i klorvand. Måske kan det hjælpe til et godt syn fremad og – måske – indad.